Skip to main content

Vedtægter for Udlejerforeningen Sjælland

§1Foreningens navn er Udlejerforeningen Sjælland. Dens hjemsted er Næstved.
§2Foreningens formål er at forbedre vilkårene for udlejerne på Sjælland.

I overensstemmelse hermed har foreningen særlig til opgave at:

• varetage udlejernes fælles interesser overfor lovgivningsmagten, statens organer og de kommunale myndigheder

• virke for, at udlejernes berettigede interesser repræsenteres ved valg til kommunalbestyrelser og besættelse af pladser i nævn, kommissioner, kreditanstalter og andre institutioner, der særlig berører udlejerstanden

• følge administrationen af de love, som berører udlejernes interesser, særlig lejelovgivningen samt kommunale planer

• yde telefonisk bistand til foreningens medlemmer ved håndhævelsen af deres rettigheder eller andre berettigede interesser såvel juridiske som tekniske
§3Som medlem kan optages enhver ejer af ejendom eller grund, en person som varetager administration af bolig- eller erhvervsudlejningsejendomme som udlejerrepræsentant eller personer der er tilknyttet branchen på anden måde.

Selskaber kan optages som medlemmer på samme måde som enkeltpersoner, men selskabet skal da angive en bestemt person, der er berettiget til at udøve medlemsrettighederne på selskabets vegne.
§4Den, som ønsker at blive medlem af foreningen, skal indgive begæring til bestyrelsen, der afgør, hvorvidt den pågældende skal optages som medlem. Ingen har ret til at forlange sig optaget.

Enhver der optages som medlem modtager skriftlig meddelelse herom, og får samtidig tilsendt et eksemplar af foreningens vedtægter.

Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves helårligt.

§5Ethvert medlem kan melde sig ud af foreningen med 3 måneders skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår.

Et medlem, der er i restance med kontingent, kan ekskluderes fra foreningen, såfremt vedkommende ikke inden 1 måned fra 2. rykker har indbetalt skyldigt kontingent.

Såfremt et medlem ophører med at være ejer af fast ejendom, overgår den pågældende til at være passivt medlem, medmindre medlemmet fremsætter begæring om fritagelse med udgangen af det år, hvor afhændelsen af ejendomme sker. Bestyrelsen kan i øvrigt i særlige tilfælde dispensere fra fristens overholdelse

Medlemskabet bortfalder ved et medlems død, dog at pligten til at betale kontingent først bortfalder med udgangen af det år, i hvilket dødsfaldet meddeles foreningen.
§6Et medlem kan ekskluderes af foreningen, såfremt den pågældende efter bestyrelsens skøn modarbejder eller på anden måde skader foreningens interesser. Eksklusion af et medlem kan kun ske efter indstilling fra bestyrelsen, og ved beslutning herom af en generalforsamling med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer.

Eksklusionen kan ikke indbringes for domstolene, bortset fra prøvelse af hvorvidt den ovenstående fremgangsmåde er behørigt iagttaget.

Et ekskluderet medlem kan på ny optages i foreningen i overensstemmelse med de i § 4 indeholdte bestemmelser, dog tidligst 1 år efter eksklusionen er trådt i kraft.
§7Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves helårligt, hver d. 1. januar

Vedoptagelse af nyt medlem inden d. 30. juni i det pågældende år betales fuldt kontingent for året. Ved optagelse af nyt medlem efter 30. juni i det pågældende år betales ½ kontingent for året.
§8Generalforsamlingen er den øverste myndighed i foreningens anliggender.
§9Den ordinære generalforsamling afholdes årligt inden udgangen af april måned.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst 2/3 medlemmer med mindst 1 års anciennitet fremsætter skriftlig begæring herom til foreningens bestyrelsesformand. Af begæringen skal fremgå hvilke punkter/forslag, som ønskes sat til afstemning på en ekstraordinær generalforsamling.
§10Indkomne forslag, som af medlemmerne ønskes forelagt den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være tilstillet formanden inden 1. februar.
§11Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel.

Indkaldelsen skal ske skriftligt og pr. mail til den af det enkelte medlem oplyste mailadresse. Det er det enkelte medlems ansvar at sikre, at bestyrelsen til enhver tid har oplysninger om medlemmets mailadresse.

Indkaldelsen skal indeholde en kort angivelse af de punkter som kommer til behandling.

Indkomne forslag, årsregnskab samt budget for det kommende år skal udsendes til de enkelte medlemmer pr. mail mindst 7 dage for generalforsamlingen.
§12På den ordinære generalforsamling behandles:

1. Valg af dirigent og referent
2. Beretning om foreningens tilstand og virksomhed i det forløbne regnskabsår
3. Fremlæggelse af det årsregnskab til godkendelse
4. Fremlæggelse af budget for det kommende regnskabsår
5. Valg af bestyrelse og suppleant
6. Valg af revisor
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt
§13Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen foreslået dirigent, der afgør alle spørgsmål vedrørende fremgangsmåde.

Afstemningen foretages som regel ved håndsoprækning medmindre dirigenten finder anledning til at kræve skriftlig afstemning, eller sådan forlanges af bestyrelsen eller af halvdelen af de tilstedeværende medlemmer.
§14På generalforsamlingen har hvert aktivt medlem 1 stemme. Stemmeretten kan udøves personligt eller via fuldmagt. Fuldmagtshaver kan højest møde med 1 fuldmagt.
§15På generalforsamlingen afgøres de forelagte sager ved simpel stemmeflertal.

Ændring af vedtægterne eller tilføjelser kræver dog, at beslutningen træffes med 2/3 flertal af de afgivne stemmer.

Opløsning af foreningen kræver vedtagelse med 2/3 flertal af de såvel samlede stemmeberettigede medlemmer samt de på generalforsamlingen afgivne stemmer. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmer, afholdes ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger, og ved denne kan forslaget, uanset antallet af repræsenterede medlemmer, vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
§16Der udarbejdes referat af forhandlingerne på generalforsamlingen. Referatet underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen og udsendes senest pr. mail 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse til de enkelte medlemmer.
§17Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen. Den består af 3-7 medlemmer. Desuden vælges 1 suppleant. Valgbare som formand, medlemmer af bestyrelsen og som suppleanter er kun foreningens medlemmer.

Formanden og bestyrelsens øvrige medlemmer vælges for 2 år, således at formanden og halvdelen af bestyrelsens øvrige medlemmer afgår i lige år. Suppleanten afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen med valg af bestyrelsesformand, næstformand, kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Foreningen tegnes af bestyrelsesformanden og 2 øvrige medlemmer af bestyrelsen.
§18Bestyrelsen varetager den faglige ledelse af foreningens anliggender.

Det påhviler bestyrelsen at sørge for god og forsvarlig varetagelse af foreningens anliggender, herunder varetage dialogen og samarbejdet med Danske Udlejere og øvrige lokalforeninger, planlægge kurser og arrangementer for foreningen, opkræve kontingent, sørge for indkaldelse til generalforsamling samt føre forsvarligt regnskab, udarbejdelse af årsregnskab og budget m.v.
§19Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når bestyrelsesformanden eller næstformanden og mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. Suppleanten har ret til at være til stede på bestyrelsesmøder, men har ingen stemmeret.

Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed har bestyrelsesformanden, eller ved dennes fravær næstformandens den afgørende stemme.

Bestyrelsen er pligtig til at føre referat over afholdt bestyrelsesmøder, og ved forlangende udlevere kopi til de enkelte medlemmer
§20Foreningens regnskab revideres af en revisor eller regnskabskyndig, der vælges af generalforsamlingen.

Revisor afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.

Revisor må ikke være medlem af bestyrelsen, om må ikke vælges som kasserer.

Revision skal udføres i overensstemmelse med god revisorskik, og regnskabet skal påtegnes af revisor.
§21Foreningens regnskab er kalenderåret.

Vedtægterne blev vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 5. april 2018.

Adresse

Udlejerforeningen Sjælland
v/DreistStorgaard
Garnisionsvej 2
4700 Næstved
CVR.: 39631911

Kontakt os

Att. Advokat Katja Skovlund Jensen
kj@dslaw.dk
60 29 33 19

Bliv medlem

Årligt kontingent: Kr. 750 (2024)

Ved indmeldelse i foreningen efter 1.juli kun betales halvt kontingent = 375 kr.

Webbureau ITTP

Cookiepolitik

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.

Nødvendige cookies

Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.

Tredjepartscookies

Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.

Vis detaljer Skjul detaljer